|
1 – 2. Høstfolk i arbejdende stilling på markerne nær Furesøen i Søllerød-Holte. Forlægget er et udsnit efter vægmaleri i Moltkes Palæ i København, Dronninggårdsalen, malet af Erik Poulsen 1789. Dragternes snit beror på dragtdele i Nationalmuseets tekstilsamling.
|
|
 |
2. Det var almindelig brugt at gå i lette klæder om sommeren.
I høstens tid skulle forklæder og skjorter være hvide og rene. |
 |
3. Ridefoged i sin daglige dragt i 1780’erne. Trekant-hat, lang én-radet vest, også benævnt som brystdug, uden lommer og skindbukser efter tidens mode.
Den lange kofte og støvler illuderer status. |
|
4. Velstående kvindedragt fra slutningen af 1700årene fra egnen omkring Fåborg på Fyn.
Skørtet i vadmel med rød slidesnor i skørtekanten. Hvergarnsliv med stiver, med trekvartlange ærmer. Lille trestyks hue i silkebrocade med metal knipling samt lin med flæse, der går ind på kinderne - et træk, der kendetegner de fynske kvinde-hovedtøjer.
Hvidt skulderklæde i broderet blondekant. Forklæde i blomstertrykt indigo.
Forlæg: NationalMuseet |
|
5. Konedragt i søndags-snit fra slutningen af 1700årene fra Bornholm. Hvergarns stribet i farver, der minder om polske farvesammensætninger. Rococo-trykt mønster forklæde og trestyks sort kone silkehue med metalknipling. Huens forlæg stammer fra Nexø.
De øvrige dragtdele og smykke har forlæg fra Bornholms Museum. |
|
6. Spillemand siddende på stol med violin og violinkasse i dragttype fra tiden omk.1800 fra Hedeboegnen. To-radet vest med stiklommer i Hvergarn i et rudet drejlsmønster. Vadmels knæbukser. Rød hue.
Forlæg: National Museet |
|
7. Kvindedragt fra Torna i Skåne (gammel dansk område) ses som søndagsdragt omkring 1800, om sommeren. Plissé lægget skørt, grønt silkeliv med pynt af silkebånd, snøret over brystet med en sølvkæde, hvorunder et brystsmæk er synligt. Det 7-8 alen lange mønster-vævede livbånd går 2 gange om taljen og slutter med en knude og en lang løkke.
Under hovedtørklædet sidder en ”Piglock” som bars af ugifte.
Den gifte kvinde tog tørklædet oven på piglocken.
Forlæg: Mandelgren i Skåne og National Museet |
|
8. Brudepige i Nordsjællands dragt fra omkring 1800. Brudepigen bar samme slags flettet hovedtøj som bruden, men var i farvestrålende fine klæder i kirken, består af silkebul, stikærmer i mønster og glatvævet hvergarnsskørt med båndpynt.
Forlæg National Museet |
|
9. Brud i ”Flettetøj” som brudes hovedtøj benævnes. Illuderer tiden omkring 1800 fra Hedebo-egnen. På den tid var brude altid i sort/hvid klædedragt, et tegn på uskyld, lidt rødt i brystsmæk og bælte blev brugt i overtroet betydning, for at uddrive onde magter, der især brudenatten, var ude efter de unge brude.
Forlæg: National Museet |
|
10. Brudgom i rød kortere trøje og vest med tunget lommeklap i kalmanke fra Sct Jørgensbjerg ved Roskilde omkring 1800. Lange bukser er ikke mode omkring 1800, hvorimod en begyndende høj hat er mode i overklassen.
Forlæg: National Museet |
|
11. Ung kvindedragt i empire-snit 1810-20 i hvergarns stof.
På den tid blev kjoleliv og skørt syet sammen i den høje talje, her er lange ærmer, der ender på håndryggen, zig-zag pyntebort i kjolekanten forneden. Forklædet stadig stort, går næsten sammen på ryggen.
Puldhue med stivet pibet løse vinger under huen, ingen lin til ugifte.
Forlæg: Hjørring Museum |
|
12. Ung mandsdragt i empire i sommer-snit 1810-20 i kramtøj ( d.v.s. købestof).
Vesten er to-radet og meget kort i livet, bukserne blev lange og møder ikke helt vesten i taljen. En mode, som især de unge tog til sig. Dragten bærer ikke speciel egnspræg.
I dette tilfælde er forlægget fra Tyrsting på Sydsjælland. Forlæg: NationalMuseet |
|
13. Kvindedragt ved knipleskrin i senempire modesnit, ca. 1840 i stoftrykt bomuldskjole med et smalt forklæde i halvsilke. Halsudskæringen bådformet, dækket af et silketørklæde. På hovedet en dullemøse (et hovedtøj til indendørs brug) er karakteristisk i det Sønderjyske, især egnen omkring Tønder.
Forlæg: National Museet |
|
14. Ung konedragt i modesnit, ca. 1830-40. Skørt i sengedrejls-hvergarn med sort silkebroderet skulderklæde. Hovedtøj i ”jysk kappe” - kendetegnet for den ugifte pige.
Gift kone bar sort hat over den hvide kappe. Huens forlæg: National Museet
Sort smalt silkeforklæde med sort blondekant samt øvrige dragtdeles forlæg er fra privat eje i Holstebro-området.
|
 |
15. Ungkone dragt ca. 1840 egnspræg fra Læsø med gamle træk fra tidligere dragtmode. Gammelt snit i skørt og underliv. Stort forklæde der mødes bagpå i snore, med et tilsyet nedhængende silkebånd ca. 25 cm i 4 længder. I halsen en rynket krave, der minder om renæssancens pibekraver. På hovedet et styks hue, pandesnip, ”hæklæde” (betyder hæder) samt vipper. Vipper bars ved barnedåb og særlige kirkelige handlinger. Fløjlslivet i mode 1835-40.
Sølvsmykkerne gik i arv i generationer. De består af maller, kæde, snørenåle, hægter og bråser.
Forlæg: National Museet |
|
16. Ung konedragt ca. 1840 egnspræg fra Nordfalster. Lægget skørt i Hamburg-hvergarn, bul i sort vadmel med pyntebånd, grøn strikket nat-trøje i mønsterstrik, brystsmæk og mamelukker i silke med flæser, halvhandsker i bomuld. Broderet silke skulder tørklæde. På hovedet en meget lille hue ovenpå et stort kræmmerhus lignende lin, meget lange huebånd i silke.
Forlæg: National Museet |
 |
17. Ungpigedragt ca. 1840 delvis egnspræg fra Hedeboeegnen. Skørt i damask med silkebånds kant. Poseærmeliv i silke specielt fra egnen. Hvergarns forklæde og skulderklæde ( skulderklædet lagt i ”skaderede”) Broderet særkekrave og ærmelinning.
Mindrebemidlede unge piger bar hue med foldenakke i stoftrykt stof eller silkestof med lyse silke overbindebånd og hagedusk.
Forlæg: Roskilde Museum |
| |
18. 19. 20. Tre kvindedragter ca. 1850-60 fra Krinoline-perioden med hver deres egns status. Alle kjoleliv med høj hals og lang talje. Tætsluttet ærmegab med lang skuldersøm. |
 |
19. Hvergarns hel kjole, spidser lidt til i livet med brede lange ærmer, smalles ind ved håndleddet. Kraftigt underskørt, Stort skulderklæde i stoftryk. Et stribet smalt forkæde. Hue i femfliget nakke i metal og silkebroderi. Under huens kant et lin, huen er i sort silke ingen nakkebånd og hagedusk, hovedtøjet bærer egnspræg fra Horns Herred og Nordsjælland.
Forlæg Museet Færgegården |
 |
18. Hvergarns hel kjole, spidser lidt til i livet med lange smalle ærmer, små læg ved albuen, kraftigt underskørt, højhalset heri en lille krave i broderet udklips-hedebo.
Lille halsklæde og smalt forklæde i ternet hørlærred.
Metalbroderet flige i huenakken i egnspræg fra det sydlige Sjælland,
Lange kulørte overbindebånd i silke, under huens forkant - et lin.
Forlæg: National Museet og privat eje |
 |
19b. |
 |
20. Hel kjole i museline, livet spidser meget til i livet med stivere i taljen, i frontstykkerne lodrette biselæg, ærmerne smalle og rynker ved overarmen derfra svinger ærmet ud til meget brede manchetter, under disse et løst hvidt blonde halværme med fast smal linning. Højhalset med lille hedebokrave. Under skørtekjolen krinolinestel og underskørt. Meget smalt silkeforklæde med bindesnor og kvastender bundet om som livbånd. Gammel sort metal broderet huenakke, Hagens silkebånd er blot slået om under hagen uden dusk. Under huens kant et lin.
Forlæg: Søllerød Museum
|
